Referat- Slaget på reden/ Københavns bombardement.

Slaget på reden:
- Slaget på reden var et slags søslag, som blev udkæmpet ud for København d. 2 April 1801. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson. Det var ham der afviste vist den britiske admiral Hyde Parkers forslag om at trække sig tilbage under slaget. Da britterne havde vundet slaget, og krigen var slut, var der ca. 264 døde og 689 såret.

Københavns bombardement:
- Københavns bombardement var en terrorbombning. Den fandt sted under Englandskrigene d. 2-5 September i 1807.

Historie - 18-03-2011

Historie - 18-03-2011

1. Giv en beskrivelse af Europas magtforhold og alliancer omkring 1800.
- Frankrig og Storbritannien, som var de førende og mest magtfulde lande, kæmpede mod hinanden. Om at have stormagten ( Napoleonskrigen).

2. Hvilke virkning fik disse forhold for DK?
- Storbritannien får i dets kamp mod Frankrig, nys om den  danske flåde. De tilbyder at indgå en alliance, eller tage flåden med magt. Danmark, som det meste dets tid havde forholdt sig neutral, skulle nu beslutte om de ville overgive deres flåde, eller deltage i krigen.

//  Maja og $iw  //

Grundloven 04-03-11

1. Hvilke krav stillede de liberale til Christian 8 op til hans død i 1848.

- ytringsfrihed og indflydelse på landets styre.

2. Hvilke krav stillede bønderne til  Christian 8 i 1845.?

- Bl.a. at fæsterne fik ret til at købe deres gårde af herremændene, og at der skulle indføres almindelig værnepligt.

3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?

- Det franske oprør fik liberale og studenter, til at løfte krav om ændringer af forfatningerne. det førte til en slags opstande i mange europæiske hovedstæder. Denne stemning påvirkede kongeriget og hertugdømmernes udvikling.

 

4. Hvordan faldt enevælden i DK.?

- Enevælden faldt da en gruppe demonstranter gik til christiansborg, for at opløse ministeriet. Og det lykkedes uden kamp.

5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849?
- Magten blev delt i en slags "tre-deling". Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.
Rigsdagen kom til at bestå af to kamre, et folketing og et landsting.

//  Maja & $iw  //