Slaget på Fælleden!

Den 5 Maj 1872. var slaget på Fælleden.
Det hele startede faktisk bare med at være et møde på Fælleden, men det møde udviklede sig så til slaget på Fælleden.
De fleste (bla. murene) gik i strejke, fordi at de havde en lang arbejdsdag med en dårlig løn.
De strejkede for at markere at alle arbejdere støttede deres kamp, for bedre arbejdsvilkår.
Den Danske afdeling af den Socialistiske Internationale holdte et møde, men myndighederne i Danmark frygtede at mødet ville udvikle sig til omfattende uroligheder, sådan som det var sket i Paris året før. ( derfor blev mødet forbudt.)
Slaget på Fælleden ændrede på sigt arbejderbevægelsens politiske kurs fra en revolutionær bevægelse til en arbejderbevægelse, som kæmpede for forbedringer ved forhandlinger og organiserede sog i fagbevægelser. Der blev et nut parti dannet - Socialdemokratiet!

Tidslinje

1800 - Dansk-Tyske konflikter.
1830 - Kritikken af enevælden gik af, og det hang sammen med den nationale uro i Europa.
1846 - Omkring 1846 blev det tydeligt, at de nationalliberale ønskede en fri forfatning og at Kongeriget og Slesvig blev slået sammen.
1848 - I Februar udbrød der igen revolution i Paris, det var der at Kongen blev afsat og at Frankrig fik en fri forfatning.
1863 - Rigsdagen vedtager en ny forfatning ( Novemberforfatningen).
1864 - Den Dansk-Tyske krig (stormen på Dybbøl).
1920 - Folkeafstemning i Nordslesvig.

Referat- Slaget på reden/ Københavns bombardement.

Slaget på reden:
- Slaget på reden var et slags søslag, som blev udkæmpet ud for København d. 2 April 1801. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson. Det var ham der afviste vist den britiske admiral Hyde Parkers forslag om at trække sig tilbage under slaget. Da britterne havde vundet slaget, og krigen var slut, var der ca. 264 døde og 689 såret.

Københavns bombardement:
- Københavns bombardement var en terrorbombning. Den fandt sted under Englandskrigene d. 2-5 September i 1807.

Historie - 18-03-2011

Historie - 18-03-2011

1. Giv en beskrivelse af Europas magtforhold og alliancer omkring 1800.
- Frankrig og Storbritannien, som var de førende og mest magtfulde lande, kæmpede mod hinanden. Om at have stormagten ( Napoleonskrigen).

2. Hvilke virkning fik disse forhold for DK?
- Storbritannien får i dets kamp mod Frankrig, nys om den  danske flåde. De tilbyder at indgå en alliance, eller tage flåden med magt. Danmark, som det meste dets tid havde forholdt sig neutral, skulle nu beslutte om de ville overgive deres flåde, eller deltage i krigen.

//  Maja og $iw  //

Grundloven 04-03-11

1. Hvilke krav stillede de liberale til Christian 8 op til hans død i 1848.

- ytringsfrihed og indflydelse på landets styre.

2. Hvilke krav stillede bønderne til  Christian 8 i 1845.?

- Bl.a. at fæsterne fik ret til at købe deres gårde af herremændene, og at der skulle indføres almindelig værnepligt.

3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?

- Det franske oprør fik liberale og studenter, til at løfte krav om ændringer af forfatningerne. det førte til en slags opstande i mange europæiske hovedstæder. Denne stemning påvirkede kongeriget og hertugdømmernes udvikling.

 

4. Hvordan faldt enevælden i DK.?

- Enevælden faldt da en gruppe demonstranter gik til christiansborg, for at opløse ministeriet. Og det lykkedes uden kamp.

5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849?
- Magten blev delt i en slags "tre-deling". Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.
Rigsdagen kom til at bestå af to kamre, et folketing og et landsting.

//  Maja & $iw  //

Grundloven

1. Hvilke previlegier havde en enevældig konge efter kongelovens bestemmelser?

- Konge bestemte blandt andet hvor store skatterne skulle være, og hvor og hvornår vi skulle i krig..

2. hvilke tiltag var det første imod at konge ikke var 100% enevældig?

-  Stænderforsamlingerne i Jylland, Øerne, Skåne, Nordjylland

3. Hvad indbefatter begrebet helstat i DK regi?
- 

4. Hvorfor tillægger man oprettelsen af de rådgivende stænderforsamlinger og sognerådene en stor betydning for udvikloingen af demokratiet,samt hvilke funktion havde de føste stænderforsamlinger og sogneråd i DK?

5. Hvilke krav havde de liberale til en reform?

6. Hvilke krav havde bønderne, til de liberales projekt, for at være med imod den enevældige konge?

 

 

 

 

$iw og Maja

Begrebslektikon

2 Verdenskrig.

- Revolution: en måde at ændre samfundet ved hjælp af voldige metoder. det modsatte ville være reform./
   Eksempel: Egypten 2011 Russiske revolution.
- Diktator: en mand eller kvinde der "hersker2 over en stat.
- Nationalsocialisme/nazime: en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus som også nogle gange er               forkortet til NS. Nazisme er en politisk ideologi som opstod i tyskland, efter 1 Verdenskrig.
- Ideologi: et sammenhængende system af pollitiske eller filosofiske ideér. Freksempel er liberalisme,konservatisme og socialisme 3 ideologier. man kalder også ordet ideologi for et paraplybegreb. fordi at det dækker opfattelsesr til ideér, forståelse, meninger og i høj grad værdiger.
- Kommunisme: udtrykker mangfoldige teorier og bevægelser. Formålet med det er helt, eller delvist at afskaffe privatejendomsret og på denne opbyggede samfundssystem. Og derefter erstatte den med en form for fællesskab.
-Traktat: er en aftale mellem to eller flere stater. Traktat kommer af latin Traktare som betyder behande skriftligt.

1. 
Hvilke 4 overordnende punkter indeholdte den franske "menneskerettighedsærklæring" fra 1789?
Stikord til de 4 punkter er: fri, magt, ytring og hus.


- de 4 overordnede punkter er " menneskene fødes frie og lige i rettigheder. 

2.
Hvilke ideologi passer mest sammen med de 4 overordnede punkter. Socialisme, konservatisme eller liberalisme? Med en begrundelse.


- 
3. 
Hvilke begivenhed var afgørende for at kongen skrev under på menneskerettighedsærklæringen? og hvad var baggrunden for begivenheden?


- 

4.

Hvilke konsekvenser fik den franske revolution for kirken i Frankrig?

5.
Hvad er et konstitutionelt monarki, og hvordan er forholdet mellem kongen og parlamentet i et sådant monarki?