1.Hvad var stændersamfundet?
- et stænder samfund er et samfund hvor at man godt kan sige at hver "stand" har sine egne funktioner og rettigheder.

2.Hvilke befolkningsgrupper indeholdt de forskellige stænder, og hvilke rettigheder havde de?
- der var en stænderforsamlingen der var fastlåse og som repræsenterede hele landet??

3.Hvordan var kongens placeret i forhold til stænderne
-

4.
Hvilke økonomisk konsekvens fik stændersamfundets opbygning for den tredje stand, da der kom økonomiskkrise i Frankrig i 1700 tallet?

1/  Fæstebrev:

Jeg Godsejer Hansi overgiver her med Simon brugsretten over tre af mine marker. Dermed følger pligterne, vedligeholdelse af gården og lydighed. Der forventes indbetalt 500 kroner, ved indgåelse af fæstet. Derudover betales årligt 200 kroner. Derudover forpligter du dig til forskellige former for arbejde på hovedgården. Alt dette kræver at du gifter dig med den tidligere fæstebondes enke. Du har ikke pligt til selv at komme, du kan i stedet sende en kal. Det bliver dine opgaver at pløje jorden, høste kornet, køre kornet i laden, havearbejde og øvrige reparationer på gåden. Øvrige redskaber og heste, er eget ansvar.

2/ hvordan stridigheder blev løst i en landsby i 1700 tallet:

Den største del af landbobefolkningen boede i landsbyer, der var omkring 5000 landsbyer i Danmark. De bestod af bøndernes fæstegårdere og husmændenes huse, som ofte var placeret omkring et gadekær. Landsbyerne havde kontakt med hovedgården, kirken og den nærmeste by. Men deres daglige arbejde foregik omkring landsbyen i samarbejde med de øvrige beboer. Landsbyerne havde et meget stærkt fællesskab b.l.a. når de skulle grave grøfter og reparere hegn.

3/ Hvilke problem kom landbruget i den første halvdel af 1700 tallet og hvilke konsekvens fik det for bønderne?

I den første halvdel af 1700 tallet havde det danske landbrug store økonomiske problemer. Det ramte ligeså meget godsejerne som det ramte bønderne. Det var svært for bønderne og få overskud til dem selv, når der hele tiden skulle betales landgilde. Især steder hvor jorden ikke var så frugtbar, kunne det være svært for godsejerne at skaffe fæstere til gården. Mange gårde blev derfor hen til ødegårde. Hvilket gik ud over godsejerens indtjening.

4/ Beskriv billedet:

 Nogle fæstebonder der er i gang med deres daglige arbejde på godsejerens gård.

Lavet af Siw og Maja.

Historie ( I 1700 TALLET)

• lav en opstilling over befolkningsfordelingen i det danske samfund - land/by.
• lav eller beskriv hierakiet for det danske samfund i 1700 tallet.
• Beskriv af hvem godserne og dets jorde blev dyrket i 1700 tallet.
• Beskriv godsejernes position i samfundet i 1700 tallet.

1)      I 17oo tallet boede der på landet ca. 80% altså 900,000 mennesker. Hvorpå at de sidste 20% boede i byen. Landbruget var den gang det største erhverv så derfor var det jo klart at de fleste boede på landet. 75-80% af landbrugsjorden blev ejet af en lille gruppe mennesker.  Sådan at de kunne blive kontrolleret og ejet af få hundrede familier.

2)      Hierakiet i 1700 tallet var sådan at først kom kongen -  adlen – præsterne -  gods ejerne – bønderne  – husmændene  – tjeneste folkene – og til sidst de fattige.

3)      I 1700 blev godserne drevet fra hovedgården , men gods ejeren og alle hans folk kunne ikke klare det hele selv, så derfor blev det hele delt ud på forskellige gårde. Det blev fæstet ud til bønderne , og det er derfor at man kalder det for fæstebønder. Gods ejeren og fæstebonden indgik aftaler om at hvis der var noget der gik galt kom det tilbage til hovedgården. Brevet blev kaldt et fæstebrev. Men fæstebonden skulle ikke kunne arbejde på sin går, for hvis gods ejeren havde brug for det skulle de også hjælpe til på hovedgården. For at fæstebonden kunne få retten til at bruge gården skulle han betale afgifter , det var normalt at betale det i naturalier , det var en del af dyrene eller høsten. Hvis der var noget fæstebønderne ikke ”fandt” sig i eller ikke kunne lig kunne de ikke brokke sig fordi at gods ejeren godt kunne straffe dem. Og grunden til at han kunne gøre det var jo fordi at det var ham der ejede jorden, så derfor havde han rette til at gøre det. Hvis godsejeren ikke var tilfredse med fæstebonden kunne han bare skifte dem ud og nogle nye.

4)       I 1700 tallet var godsejeren den politiske og økonomiske overklasse i Danmark, derfor valgte kongen tit godsejeren til de vigtige embeder i staten.  Det var faktisk også sådan at i gammel tid var det kongen der var afhængige af godsejerne når staten havde brug for dem. Godsejerne havde også fået særlige rettigheder, de var blevet fritaget får at betale skat.